- Katten i den gamle mølle 
Magisk inspiration... Hvad ville du have gjort? Liggende på din sofa med dit uldtæppe omkring dig og bare kigge op i loftet - intet at kunne gøre andet end at tælle knaster. Og det i 5 uger. 
Ikke at være i stand til eller få lov til at se tv, arbejde på din computer eller læse en god bog. Sådan var det for mig i 5 uger i foråret 2012. Men hvordan blev  det sådan? 
Og hvad har  det med min bog ”The Magic Mirror” / "Katten i den gamle mølle" at gøre?
Og hvorfor er situationen pludselig aktuel igen her i 2020-2021?

Tilbage til starten af mine udgivelser på eget forlag i 2012. 
Jeg kørte galt med min bil i en bilulykke i februar. Først syntes jeg slet ikke, at jeg var skadet. Jeg brugte en af ​​mine specielle teknikker (kinesiologi), der  får dig til at føle dig meget rolig og bevidst. (Jeg beskriver også denne teknik i min Hjernegymnastik-bog). Men på vej til hospitalet i ambulancen fik jeg kvalme og blev svimmel. Sygeplejersken fandt ud af, at jeg var mere  syg end først forventet. En af mine meget gode venner bragte mig hjem. 
Derefter lå jeg der på min sofa. I 5 uger... Og noget skulle jeg jo lave, selv om lægen sagde, at jeg ikke engang måtte tænke... At  ligge så længe og gøre præcis, hvad lægen fortalte mig og bruge nogle af mine Hjernegymnastik-teknikkker, gjorde det muligt for mig at overvinde denne hjernerystelse uden nogen som helst eftervirkninger. Ingen hovedpine. Ingen følelse af træthed eller lignende. Og på det punkt var jeg meget heldig. 
MEN hvad kunne jeg gøre for ikke at føle tiden så lang? Det kom til mig en eftermiddag i sofanens kedsommelige arme. Jeg fik  en for mig anderledes idé: Jeg er historiefortæller. Jeg kunne nedfælde historierne på papir og skrive en bog. 
Og det gjorde jeg - i tankerne vel at mærke. Den hedder "Katten i den gamle mølle"

Jeg var så vred og frustreret over at være ude af nærvær og kontakt med mine venner og familie og bare skulle ligge stille hele dagen, at jeg besluttede dog at gøre noget. Så jeg begyndte at organisere mine tanker. Fortælle mine historier for mig selv på  en måde der implementerede de fine Silva og Hjernegymnastik-teknikker, jeg havde lært. En historie ad gangen. Den første dag, jeg åbnede min computer igen efter 5 uger, var der en e-mail fra et forlag i Danmark, der forklarede  alt om onlinebøger eller e-bøger. 
Som sagt, så gjort. Det var bare at gå i gang - et skridt ad gangen.

Men hvad har det med 2021 at gøre? - Efter endnu en svær hjernerystelse med PCS, og CORONA  til at forpeste mulighederne for fællesskaber og sociale aktiviteter, kan jeg igen bruge tid på at tænke i min egen lille boble.
Alle er ramte af isolation i mere eller mindre grad. Mange har isoleret sig i mange måneder,  og det kan, sat på spidsen, vel kun opleves på to måder - enten er man lettet over at kunne være i sin boble, baseret på de karaktertræk, man nu har, eller også mistrives man ved at være afskåret fra sit sociale netværk live. Det er ikke det samme for vores spejlneuroner om vi ser hinanden fysisk eller on-line. 
Men en tredje mulighed ligger i at kunne navigere i begge dele på én gang. At kunne trives med isolatione,  de færre møder med andre mennesker, og ensomheden eller aleneheden OG kunne vælge at sige: 
Corona er "Ude af mine hænder" - jeg gør, som jeg helst vil i det omfang, jeg selv finder det ansvarligt. 
Og det gør  jeg. 
Ved hjælp af mine meditationer fra SILVA Life System, gode bøger, lange gåture med gode naboer, kommer jeg om ved det. Som PCS-ramt har jeg meget at arbejde med. Det tager tid at blive rask - om nogensinde helt! Men det afskærer mig ikke fra at handle i "små bidder". 
At skrive lidt den ene dag og så lidt igen et par dage efter. Det er det begrebet "Kaizen", som jeg rigtigt godt kan lide, handler om. Alle rejser starter med det første  skridt. Dette er mit første skridt. 

Hvad er dit første skridt? Lav et par notater omkring din næste drøm-ønske-vision. Hvad er det første skridt? Med hvilke forberedelser kan du tage dette skridt? 
Er  det første skridt selve forberedelsen? Prøv at notere lidt ned i din dagbog. 
Lad tankerne sætte sig. Mediter over det. Og se, om ikke der sker noget omkring dig... 
Alt sker til det bedste, vil nogen sige. Måske er vejen  ikke så sjov men humblet og bulet fyldt med grus og knolde at komme over. Men så er der næste skridt...
 og næste skridt... Og næste skridt... Og glæden ved dog at gøre noget indfinder sig. God arbejdslyst. Bedre og bedre.